Compare Listings

Interview i La Danesa med livsstilsekspert og ejendomsformidler Martin Juncher

Interview i La Danesa med livsstilsekspert og ejendomsformidler Martin Juncher

La Danesa: Interview med Martin Juncher

I denne artikel bringer La Danesa interview med Martin Juncher. La Danesa der er det største danske og ældste magasin på solkysten (Costa del Sol) og udgives hver måned som gratis magasin i 10.500 eksemplarer. Der er mere end 141.000 danske læsere af La Danesa magasinet på nettet.

En dag med…
Martin Juncher

Tekst af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
Fotos af Mugge Fischer

M21 hedder firmaet, Martin Juncher hedder manden. For otte år siden tog han springet og flyttede til Marbella. Med sig til Spanien havde Martin sin kone Liv og deres søn Vinzent. Siden da er også børnene Maximilian og Fleur kommet til.

I fritiden giver han den som polospiller men tager afstand fra, at polo udelukkende er en rigmandssport: ”Det behøver ikke koste en formue at spille polo, og du behøver heller ikke have din egen hest. Jeg har spillet i et år nu, og i lang tid spillede jeg blot i jeans og en almindelig bluse, og hestene lejer man blot på banen. Det er nemt at falde i fælden og købe alt udstyret inden første træning, når man starter til en ny sport. Så står man der og ligner en professionel, men spiller som en amatør. Så vil jeg hellere have, at folk kan se, at jeg er nybegynder,” fortæller Martin, der dog efter et år på lejeheste går med tanker om at købe sin egen.

M21 i Marbella og København
Den anden del af M21 hedder i øvrigt Jackie Phillip. Jackie er advokat i København, og han står for at rådgive køberne i Danmark, samt have styr på alt det juridiske, mens Martin fungerer som ejendomsmægler og primær kontakt i Spanien. Han er ansvarlig for at matche kunde og bolig, men han er ikke helt alene om det: ”Liv hjælper mig med forretningen. Hun er god til at finde det bedste match til kunden – det har hun en særlig fornemmelse for,” smiler Martin.

Deres primære aktivitet er fokuseret omkring Marbella, som Martin kalder ’Europas Californien’. ”Vi har valgt at specialisere os indenfor få kilometer fra Marbella centrum. Det giver bedre mening at kende ét område indgående, end at kende et stort område overfladisk,” fortæller Martin, hvis baggrund indenfor udvikling og investering i ejendomme adskiller sig fra traditionelle ejendomsmæglere.

Martin og mini-metropolen
M21 står for ’Marbella i det 21. århundrede’, og Martin elsker Marbella. Og han elsker at være dansk i udlandet. ”Jeg kan godt lide det internationale miljø, der er i Marbella, hvor der er registreret over 130 nationaliteter, men jeg kan også godt lide det fællesskab, der opstår, når man møder andre danskere i udlandet.”

Selvom han er forelsket i Marbella, afholder det ham dog ikke fra at sætte kærligheden på prøve: ”For nylig var vi (familien red.) to måneder i Thailand for ligesom at afprøve, om Costa del Sol nu også var det rigtige valg for os. Og jeg kunne heldigvis mærke, at jeg var glad for at komme hjem,” fortæller Martin.

Naturlig luksus
Både Martin og Liv er meget glade for naturen, som er noget af det bedste ved at bo på Costa del Sol, mener de. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at deres børn går på en naturorienteret privatskole. ”Det er også vigtigt for mig, at de lærer et internationalt miljø at kende – ikke kun et spansk, ikke kun et dansk,” fortæller Martin og fortsætter:

”M21 forbindes af mange med luksus, og det er også sandt nok, men det er vigtigt at fremhæve, at luksus er meget individuelt. Vi arbejder ud fra devisen ’tilgængelig luksus’. Og her på Costa del Sol er naturen jo den største tilgængelige luksus. Så afhængigt af om du sætter pris på at kunne gå på stranden med din hund, om du vil have en skov i baghaven, fantastisk natur til cykling eller løb lige uden for døren, 5 gastronomiske oplevelser i gå-afstand eller staldplads til heste – så er luksus altid individuelt. Det er vores opgave at spore os ind på, hvad kunden oplever som luksus og hvilken bolig, der kan opfylde det,” fortæller Martin.

Sætter tonen for det danske miljø i Marbella
Selvom Costa del Sol som bekendt har mange pensionister, tror Martin helt og holdent på, at det unge dansk-internationale miljø nu har en revival. ”Svenskerne har været på banen i årevis med et ungt miljø i Marbella, men jeg tror på, og jeg vil også gerne være med til at skabe, et ungt, dansk miljø,” slutter Martin.

Hvem ser du op til? 
Mennesker, der gør noget uselvisk for andre og skaber glæde. For mig giver det meget mere mening, at når man har meget, giver man meget. Jeg nærer den største respekt for Marc Ching fra The Animal Hope and Wellness Foundation.

Én mand. Én bevægelse. Han undværer sin familie og risikerer sit eget liv for at give tusindvis af hunde en anden chance i livet i
Kina. Han er en mand med mange lag og et enormt hjerte, holistisk ernæringsekspert og førende dyreaktivist – mens de fleste af os er komfortable bag computerskærmen, mens vi trykker på ’like’-knappen i stedet for rent faktisk at udrette noget. Anja Lovén er også værd at nævne. Hun er i mine øjne en dansk heltinde. Hun redder heksebørn i Afrika og har også etableret et børnehjem.

Hvad savner du mest fra Danmark? 
Sne, jul, dansk sommer, en tur i tivoli, dansk natur, dansk direkthed, dansk hygge. Sejs og Silkeborgsøerne, hvor jeg voksede op.

Hvilket tidspunkt i døgnet er det bedste? 
Morgenen – det meste af mit ”skrivebordsarbejde” laver jeg tidligt om morgenen – det har jeg gjort siden universitetstiden. Jeg bliver ikke forstyrret af børn og når mere på samme tid. Hvis jeg kan, træner jeg om morgenen.

Hvordan ville du tilbringe den perfekte fridag?
Gå en tur med familien om morgenen på Golden Mile eller Refugio de Juanar. Spise frokost med gode venner. Slutte af med ild i pejsen – i vintersæsonen, som jeg nyder mest – og en kop kaffe på Villa Padierna. Spise aftensmad på restaurant Momo Marbella Golden Mile eller i den gamle by i Marbella. Til slut og ved særlig anledning en god cigar – for at holde de gamle danske traditioner ved lige…

Hvad kan gøre dig rigtig sur? 
Jantelov og nærighed.

Hvordan forkæler du dig selv?  
Hiker i bjergene, svømmer i havet eller tager ud at spille polo – inviterer gode venner hjem på middag

Hvem ville du gerne være for en dag? 
Den danske viking, Ragnar Lothbrok, som portrætteres i TV-serien Vikings, for at få et reality check

Her viser Martin, hvordan en typisk dag forløber for ham med familie, venner og virksomhed:

  • 7:00-8:30: Mailopfølgning
  • 8:30-9:00: Kører børn i skole
  • 9:00-16:00: Kunder, møder, nye ejendomme – jeg
    arbejder primært ude i marken, da jeg ikke kan
    lide at sidde på kontor
  • 16:00-18:00: Henter børn fra skole og tager dem
    på legeplads
  • 18:00-20:00: Arbejde, opfølgning
  • 20.00-00.00: Aftensmad, legeplads med børn,
    evt. event ude

Original ariklen er tidligere bragt i La Danesa d. 4 december 2017.
Du kan læse den oprindelige artikel her

Martin Juncher
Livstilsekspert & Partner i Marbella 21
Skab kontakt med Martin på LinkedIn eller Facebook

Har du interesse i nye spændende boligemner på solkysten?

Få hurtigt og nemt det fulde overblik over aktuelle boliger i Marbella og omegn. Skriv direkte til Martin eller ringe på telefon +34 639 251 177 (Spanien) for et uforpligtende møde.

Ønsker du at ringe til vores danske afdeling er du også altid velkommen til kontakte Marbella 21 i DK på telefon +45 31 31 00 10.

img

m21

    Andre har også læst disse artikler

    Dansk TV på besøg i Marbella

    Dansk TV besøger Marbella og M21, hvor der laves interview samt Q&A med Martin Juncher, der er...

    Læs mere
    af m21
    • M21

    Feriebolig i Spanien

    Ønsker du en feriebolig i Spanien og skal du vælge feriehus eller ferielejlighed? Rigtig mange...

    Læs mere
    af m21

    Få pladser tilbage! – Nykredit og Marbella21 inviterer til spansk boligaften d. 30. august 2018 i KBH

    Kun ganske få pladser tilbage når Nykredit Private Banking og Marbella21 inviterer til spansk...

    Læs mere
    af m21